Smag på Torvehallerne

Hallernes Smørrebrød, take-away og smørrebrødsbar, ligger i Torvehallerne,
Københavns nye gourmetmarked.

Hallernes Smørrebrød serverer moderne smørrebrød af årstidernes råvarer, hjemmelavet
eller leveret af de andre boder i Torvehallerne.
Hver dag steger vi de friske rødspættefileter fra ‘Hav’ og flæskestegen og roastbeefen fra ‘Cleavers.
Hønsesalaten, leverpostejen og agurkesalaten laver vi selv, ligesom vi koger vores egen rødkål
og sylter vores egne rødbeder.

Vi relancerer de klassiske pindemadder, den danske, men næsten glemte version af tapas.
Prøv en taste-box med forskellige pindemadder og smag på alt det bedste fra Torvehallerne.